Så har jeg endelig fundet frem til den æble tærte der er vores favorit. (pecan pie er stadig stor favoritten, men denne kommer på en tæt 2. plads, den kan du finde her http://frumunksmadgodter.dk/2014/08/27/pecan-pie/) Vi har smagt nogle forskellige, (tough job, but somebody gotta to do it) og er kommet frem til at denne er den bedste. Har du en favorit dej, så brug den, men vi er vilde med denne 🙂 Det er en super nem opskrift, det er dejen der tager længst tid, da den skal på køl en times tid.
Hvis du vil, kan du lave og bage dejen i forvejen og så gemme den på køl til du skal bruge den, det sparer tid. Så kan du hurtigere smide en ny lavet tærte på bordet.
Når man laver noget med æbler så er det populært at komme kanel i, det har vi valgt at lade være med, vi synes den er bedre uden. Men hvis du elsker kanel kan du da prøve at komme en 1/2-1 tsk i.. Men synes slet ikke det mangler…
Igen har jeg brugt muscovado sukker, for jeg synes simpelthen det smager fantastisk. Du kan også bruge brun farin. Æblerne jeg har brugt var bare danske æbler, blandet søde og lidt syrlige, det gav en lækker smag.
bunden:
210 g mel
3 tsk sukker (brugte rørsukker, men alm kan også bruges)
nip salt
170 g koldt smør i tern
1 æg pisket let
evt 2 spsk koldt vand
bland mel, sukker og salt i en skål
smuldr smørret i, du må endelig ikke arbejde for meget med dejen, den må ikke blive for varm
kom det piskede æg i og saml dejen, er den for tør så kom lidt koldt vand i. Men den må ikke blive for blød, så er den ikke til at arbejde med.
Den skal bare trykkes sammen og der må gerne være smørklumper i dejen
lig den på køl i en times tid
så ruller du dejen ud i mel (gem noget af det til top, du skal bestemme om du vil dække den helt eller bare lægge strimler af dej ovenpå) og kommer den i en smurt tærteforn (22 cm ca)
så skal den bages i 20 min ved 200 grader
for at undgå den hæver op under for bagningen, kan du ligge et stykke bagepapir på og nogle kerner/tørre bønner ovenpå dejen.
fyld:
800 g æbler skrællet og skåret i skiver (vægten når de ER skrællet)
200 g smør
5 spsk mel
0,8 dl vand
190 g rørsukker (alm kan også bruges)
130 g muscovado sukker
skræld æblerne og skær dem i skiver, hæld citronsaft over så de ikke bliver brune
bland sukker og muscovado sukker i en skål
mål vandet af så det er klar
smelt smørret i en gryde og rør melet i
tilsæt vand og sukkerblandingen og kog det op
hæld den over æblerne, så er den klar til brug.
Du laver nu låget til tærten af den resterende dej. Jeg rullede den ud og brugte en klejne spore til at lave strimler med som jeg lagde ovenpå. Laver du et helt låg, så husk at klippe huller i så dampen kan komme ud. Skal den blive glansfuld kan du pensle låget med sammenpisket æg, jeg gjorde det ikke da jeg kun lavede strimler. Er ny i tærtebagningen, så der mangler muligvis noget finesse, men øvelse gør mester, så jeg blir ved med at øve mig 😉
Så ligger du strimlerne over i det mønster du synes og så bager du den i 20 min ved 220 grader så skruer du ned til 190 grader og bager den ydeligere 35-45 min. Stik i den med en kniv så du kan tjekke æblerne er så møre som du gerne vil have dem. Vores havde stadig lidt bid i, men det kan vi bedst lide.
Lad tærten køle lidt, da den lige skal sætte sig. Det duftede så lækkert i hele huset og Hr Munk havde svært ved at vente, så han gik i krig inden den var helt klar.
Lækker lækker apple pie, måske ikke den kønneste, men smagen fejlede ikke noget..