DSC_0037

Denne opskrift er forsvundet fra siden, Måske den ikke overlevede overflytningen fra den gamle side. Men da det virkelig er en lækker og velsmagende ret, så får i den igen. Den kan både laves i ovn og på grillen. Man kan lave den med en masse grønsager også, bare de er finthakkede. En god måde at få grønt i ungerne hvis det er et problem.

Denne er lavet til gæster så jeg har brugt 1 kg oksekød. du kan sagtens vælge at lave af kun 500 g og det vil jeg anbefale hvis du kommer en masse grønsager i. Ellers bliver farsbrødet simpelthen for stort og uhandy.

6-8 personer

1 kg g oksekød, hakket, 12%
3 fed hvidløg
1 rød chili,
1 lille forårsløg
1 lille rødløg,
25 g soltørrede tomater
1 lille håndfuld basilikum,
30 g chorizo, eller andet salami, (chorizo gør den godt krydret)
2 æg, eller 1 æg og en hvide
50-100 g revet cheddar (det er en smagssag hvor meget du vil have i)
25 g revet parmesan (kan du udelade)

ca 10-12 skiver bacon til at komme omkring den

DSC_0016

kom kødet i en skål

hak løg, hvidløg, chili, chorizo, soltørrede tomater og basilikum fint i en foodprocessor

bland det med kødet og tilsæt æg og revet ost

DSC_0022

læg bacon på skærebrættet tæt sammen, og læg farsbrødet herpå

DSC_0024

så pakker du baconen omkring og bassen er klar til at blive stegt. Man kan også lave den i forvejen, jeg lavede min ved middagstid, og lagde den på køl til jeg skulle bruge den

DSC_0027

vi tilberedte vores på weberen ved indirekte varme ca 1 time og 20 min, ellers indtil den føles fast

DSC_0029

Vi serverede en salat til lavet af broccoli (Hældte kogende vand over det et minuts tid, så det ikke var rå) revet rødkål, hvidkål og en revet gulerod. Blandet med en dressing af cremefraiche og hellmanns mayo, hvidvins eddike og lidt citronsaft.. Det blander du og stiller det på køl. Dette kan du også gøre i god tid, den blir lækker af lige at trække lidt i køleskabet.
Jeg ristede nogle pinje kerner sammen med nogle solsikke kerner og stegte lidt bacon som jeg lige dryssede over inden serveringen. Toppet med noget feta…
Meget lækkert og mættende.

DSC_0042

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *