
Onkel Bennys brunsviger
Denne brunsviger har onkel Benny altid lavet, opskriften stammer vist fra Oma, men vi tænker den er vores nu efter alle disse år 😉 Den er rigtig lækker, onkel Benny laver den med margarine, men jeg laver den med smør. Dejen bliver lidt blødere med smør, så det er en smagssag hvad man bedst kan lide…
Til to mindre brunsvigere, eller en bradepande (hvor du kan skære den ud til kagemand eller kagekone og pynte den med snoller til en børnefødselsdag) skal du bruge:
1 1/2 dl lun mælk
1/2 pk gær
4 spsk sukker
1 æg
150 g smør
ca 375 g hvedemel
Rør gæren ud i mælken og tilsæt de andre ingredienser, det er en meget blød og fedtet dej.
Ælt den godt og lad den hæve til dobbelt størrelse
Imens laver du fyldet
Fyld:
200 g blødt smør
200 g brun farin
2 1/2 tsk kanel (eller mindre, vi elsker bare kanel)
Røres sammen til en jævn masse
Fordel dejen i de/den smurte form du vil bruge og kom fyldet på
Lad den hæve 30 min
Prik med enten fingre eller enden af en ske i dejen så fyldet kan smelte ned og lave nogle lækre lommer.
bag den ved en 170 grader i ca 35 min, mere hvis det er en bradepande, prøv dig frem.
Voila, den lækreste brunsviger…
Man kan servere en klat flødeskum til hvis man kan lide det. Vi lavede en vaniljeis og det var rigtig lækkert til 🙂


One Comment
Maria
Jeg kan se at fars brunsviger har fundet indpas på hjemmesiden, det er virkelig også den BEDSTE brunsviger ever! selv ikke bagerene kan gøre det lige så godt, tror jeg vil gå i gang med at bage 😛
Knus