Brød og boller

Lyst LCHF brød,

Er man ikke til LCHF skal man nok ikke begi sig ud i dette, og man ville nok heller ikke kalde det for brød. Dette er en erstatning som vi spiser her hjemme i stedet for alm brød i hverdagene. Det er udemærket hvis det er godt ristet, og så med smør og ost, men det er ikke som alm brød. Jeg nyder stadig et alm rundstykke i weekenden, men dette brød er jeg også glad for.

Opskriften stammer oprindeligt fra Madbanditten, men jeg har ændret lidt i den, jeg bryder mig ikke om kardemomme i brød, så jeg har brugt salt i stedet.. Og så har jeg brugt pofiber, som er en meltype, i stedet for Kokoslmel for det suger væsken bedre, så brødet er mere fast.. Men det er jo min smag.

Et billede af pofiber

DSC_0001

Til et medium brød skal man bruge:

6 æg pisket let
150 g flødeost
100 g smeltet smør
1 dl mandelmel
1/2 dl sesammel
2 spsk pofiber
2 spsk fiberhusk (Psyllium frøskaller)
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
sesam til at drysse over

Tænd ovnen på 160 grader

Pisk æggene godt sammen og tilsæt osten og den smeltede smør.

Bland det tørre i en anden skål og pisk det sammen med æggemassen, det skal være en jævn dej

Lad den hvile 15 min.

Hæld den i en lille form beklædt med bagepapir. Min er 25 cm x 11 cm.

Så glatter du dejen med en våd dejskraber og drysser sesam kerner på.

Bag den i ca 40 min, tag brødet ud af formen (løft den i bagepapiret) og lad den køle på en rist, fjern bagepapiret inden den er hel afkølet så den kan få luft.

Jeg skærer den i skiver, ligger mellemlagspapirer imellem og smider det i fryseren. Så kan jeg bare tage en skive og smide den i brødristeren når jeg får lyst.

DSC_0082

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.