Opskrifter

IsKaffe

I disse varme dage er det godt at kunne køle sig ned med en Iskaffe. Dem man kan købe er så fyldt med sukker eller sirup, at de bestemt ikke er Keto venlige.. Jeg har lavet denne som vi drikker en del af her i varmen, den er hurtig og nem og man kan lave den med den styrke kaffe og sødhed man ønsker.. Vores er ikke specielt sød, så måske du skal have mere sødning eller vaniljepulver i.

Vi kommer flødeskum med et nip vaniljepulver på toppen og det gør lige den får den cremede konsistens den skal have. Den er lavet på Æggemælk som i kan finde opskriften på Her Jeg har brugt Mamma’s Zugar da det er mit favorit sødemiddel, men i kan bruge det i har.. Nogle gange laver jeg den uden flødeskum, hvis jeg er lidt smådoven, det er også godt, så det kan du sagtens….

Til en Iskaffe skal du bruge:

60 ml stærk kaffe
1 tsk. Mamma’s Zugar
200 ml æggemælk
2 spsk fløde

Isterninger

Ca 2 spsk. flødeskum pisket med et nip vaniljepulver, jeg bruger denne her (du kan sagtens piske en større portion og gemme det i køleskabet så har du til en anden gang 😉 )

Lidt revet mørk chokolade eller drys med kakao

Lav kaffen, kom sødemiddel i og køl den af, evt. med isterninger eller kom den et smut i fryseren

Pisk fløden med vaniljepulver, den skal piskes godt stiv, men uden den skiller, så giver den nemlig en god cremet konsistens i kaffen

Kom den kolde æggemælk i et blenderglas og blend den, det gør at den bliver en smule tyk og glat, hæld kaffen i og blend igen

Hæld det i et glas med isterninger og kom flødeskum og Chokolade/kakao på toppen

Velbekomme

I en Iskaffe er der 277 kcal og 1,5g kulhydrat, Vil man spare KCAL så drop fløden så er der 170 kcal og 0,6g kulhydrat

Denne opskrift indeholde Affiliates links

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.