Opskrifter

Spicey Keto kyllingesuppe

Nu har vi haft nogle dage med regn og blæst i sidste uge, så jeg har taget lidt forskud på efteråret med denne opskrift.. Denne supper er god til at få varmen af på de kolde dage, den er krydret og man kan mærke chilien i munden, og det er noget vi kan lide. Husk at prøve jer frem med krydderierne, da vores smagsløg er forskellige..

Denne suppe serverede jeg med lidt stegt bacon og feta, (som ikke er med i den endelige kcal beregning) men du kan også drysse lidt revet cheddar over..

Suppen er nem og lave dobbelt op af, så har man til to dage, eller til fryseren til en nem aftensmad en anden gang.

Til 3 voksne skal du bruge:

3 kyllingefilet

2 spsk. smør
50 g grøn peberfrugt, i tern
50 g løg, hakket
3 fed hvidløg, presset eller hakket
1 chili, finhakket
170 g champignon, friske eller på glas, hak dem hvis du ikke kan lide store stykker i
en mellemstor tomat, ca. 100g, i tern
1 håndfuld frisk basilikum, hakket, kan udelades hvis du ikke har det
2 grøntsagsbouillonterning (1 dl kogende vand)
4 dl. fond fra kyllingen
100 g naturel flødeost
1 dl piskefløde
1 tsk. spidskommen, stødt
1-2 tsk. paprika
1/2 tsk. røget paprika 
1/2 tsk. tørret koriander
1/2-1 tsk. cayennepeber

Rør boullion terning ud i 1 dl kogende vand og stil det til side

Kog kyllingen og gem vandet du har kogt den i (og brug 4 dl herfra til suppen), riv kyllingen fra hinanden så den er i strimler, og læg den til side

Smelt smør i en gryde eller sauter pande, tilsæt chili og hvidløg og svits det lidt

Tilsæt løg, peberfrugt og champignon og svits det med

Kom tomater i og bland det godt, tilsæt krydderier 

Hæld flødeost og fløde i og rør det ud

Derefter tilsætter du grønsags fond, noget af det fond du kogte kyllingen i

Hæld den revede kylling i og bland det godt sammen, kyllingen skal være dækket af væske

Smag til med salt og peber og lad det koge lidt ind minimum 20 min, min stod en lille time og simrede, du kan tilføje mere vand/fond hvis du vil

Server som den er eller med noget topping

I 100g suppe er der: 91 kcal, 7,6g protein, 2 g kulhydrat og 5,8g fedt

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.