Emmas fødselsdag
Så fik vi holdt Emmas fødselsdag, og sikke en dejlig dag vi havde. Godt vejr, glade mennesker og god mad.
Synes jeg vil fortælle lidt om hvordan vi griber en fødselsdag an, når vi er på Keto men vores gæster ikke er. Synes faktisk ikke det er så svært, men måske det er noget i kan bruge alligevel.
For det første så er det meget afslappet, når vi holder fødselsdag, for det elsker vi. Bare at kunne spise som man har lyst og få snakket med folk, det er det bedste. Når alle kommer bliver vi som regel en 25 stykker og så fungerer dette koncept super godt. Man behøver ikke plads til at bænke alle og man kan gøre som man vil. Ungerne kan lege, de voksne kan finde et sted hvor der er ro, og der er plads til alle.
Det er oftest et ta’ selv bord, hvor man derefter sætter sig hvor man har lyst, enten ude eller inde. Der er som sådan ikke dækket op til alle, men mange kroge og steder man kan sætte sig… Nogen vil helst sidde inde, mens andre vil være ude, og det er der plads til… Gæsterne mingler og sætter sig forskellige steder og man finder oftest et andet sted at sætte sig, når man igen har fyldt tallerkenen 😉 Det virker super godt og vi når som regel at snakke med alle.
I år havde vi valgt at lave Byg selv burger og Hot dogs, det falder altid i god jord. (Sidste år var det Tortillaer med fyld, det var også super lækkert). Vi havde lavet Keto Burgerboller til os, og almindelige til gæsterne, men man kan jo også købe færdige burgerboller. Nu synes jeg de hjemmebagte er de bedste, så jeg slog en alm dej sammen lavede dem i forvejen, så er det nemt lige at varme dem op på dagen. Til min hot dog tog jeg en Keto burgerbolle, skar over og brugte den som brød, og Hr Munk fik den anden. Det var en tilpas fordeling af pølse og brød. Nem måde at få en god Hot dog på, og den smagte lækkert. Gæsterne fik købe hot dogs brød..
Jeg valgte at at spise Remoulade og ketchup og glutenfrie ristede løg, på min hotdog, selv om det i teorien ikke er Keto, men det endte ikke med at gøre meget for mit endelige kulhydrat indtag. Nedenfor kan i se et udklip fra Madlog, hvor i kan se hvad jeg spiste denne dag. Jeg endte på 33 g kulhydrat den dag, og det er jeg godt tilfreds med. Det får mig ikke ud af Ketose, og en gang imellem gør det ikke noget man går over, hvis bare man er på den igen dagen efter…. Jeg havde selv lavet syltede agurker og Rødløg, keto style i sidste uge, de blev også spist uden nogen kommentarer om de var for sure 😉
En af gæsterne tog faktist en Keto bolle, han synes ikke der var meget brød i forhold til den almindelige, men at den var okay.. Og det er jo det man skal huske på, det er jo ikke som alm. brød, men det giver en følelse af man sidder med en god burger og ikke bare i et salatblad. Og så synes vi jo herhjemme de smager godt, så måske det er tilvænning… Savner slet ikke brød, og er godt tilfreds med denne erstatning.
Ingredienserne til burgerne er jo bare alm grønt, ost og forskellige dressinger, så der er noget for alle. Vi stegte bøfferne på grillen inden gæsterne kom og holdte dem lune nederst i ovnen. Da gæsterne så kom varmede vi burgerbollerne og pølsebrød i ovnen og Hr Munk stegte grill pølser og frankfurtere på grillen, (under kyndig opsyn af Ozzy) mens Emma pakkede gaver op. Så var vi ellers klar, og der blev taget godt for sig af sagerne… Vi nåede kun at tage et par billeder med mobilen af bordet, men det er vel positivt…
Vi havde valgt at drikkevarerne var Cold infusion te som vi havde lavet med dansk vand. En rigtig læskende drik som slet ikke er sød, og den fåes med mange forskellige smage.. Du kan købe dem i større supermarkeder. Vi havde også øl og nogle få sodavand på køl til de der ønskede det, men dem røg der ikke mange af…
Til dessert havde jeg lavet Cheese Cake Fat Bombs med 3 forskellige bunde, de faldt i god jord hos de fleste. Dog var der nogen der synes de var for syrlige, men sådan vil det jo nok altid være. Vores smagsløg er forskellige og eftersom vi ikke spiser sukker, så må det ikke være for sødt, hvor andre er mere vand til det søde…. Opskriften på dem ligger her
Jeg havde også lavet mine Peanut Fat Bombs, som altid er et hit, og så er jeg ved at teste en Pecan Pie opskrift, som ikke er helt som jeg vil have den, den skal der arbejdes lidt mere på…. Men der blev da spist lidt af dem alligevel.
Til de sukkerspisende havde jeg lavet Emmas cookies med chokoladestykker. så der var noget for enhver smag, og jeg tror ikke der var nogen der gik sultne herfra…. Og på Keto blev jeg slet ikke fristet, og jeg synes det er på skønt jeg ikke er slave af min sukkertrang mere…
Det var en fantastisk dag, hvor vi kunne holde Keto og hvor der var noget for enhver smag. Det kræver lidt arbejde, men tænker ikke det er mere end når vi normalt plejer at holde fødselsdag. Jeg har jo altid bagt meget, men synes bestemt det var til at overskue selv om vi er på Keto…. For det meste er den mad vi spiser er ikke hokus pokus, det er simpel mad på den fede måde…
Håber i kan bruge det til noget, og få ideer til hvordan man kan have gæster på en overskuelig måde…
Min madlog efter sådan en dag
Skriv endelig hvis i har spørgsmål eller hvis der er noget der undrer jer.
Hilsen Fru Munk