Opskrifter

Burger Boller Keto Style

Det er ikke nogen hemmelighed at vi elsker Burgere, vi smider dem nogen gange bare i et salatblad, men det er nu bedst når man kan sidde med en bolle og føle man spiser en ordentlig snasket burger.

Vi bruger denne opskrift på Burger Boller som vi er meget begejstrede for. De er fra Madbanditten, og hos hende hedder det lyst toastbrød, og hun laver dem i en firkantet form og skærer dem ud.

Jeg laver mine i en burgerbolle form på 10 cm i diameter, jeg har købt i Kunst og Køkken og den er bare genial. De holder formen og passer perfekt til en god størrelse burger.

Vi bruger også disse burgerboller til at lave Sandwich i, og hvis man har lyst til en snasket toast. Vi har også fundet ud af de er geniale som brød til HotDogs, du skal bare skære dem over, give dem en tur i brødristeren, og så folde en halv bolle om din pølse, jeg siger dig det er lækkert..

Den er nem at lave og tager ikke lang tid, den giver dog lidt opvask. Men måske du kan lokke din bedre halvdel til at tage opvasken, med lovning om en lækker Burger 😉

Til denne opskrift bruger jeg min trofaste følgesvend bamix, bruger den faktisk hver dag til ÆgLatte, og mange andre ting. Den kan købes til en god pris hos KitchenOne her. Jeg har haft min bamix siden 2005 og den er blevet udsat for en del, og virker upåklageligt, så kan kun anbefale denne stavblender.

Jeg får 6 styks af denne portion

4 medium Æg
150 g hytteost, 4,5%
30 smeltet smør
1 tsk bagepulver 1/2 tsk natron
2 dl pofiber

Bland pofiber, natron og bagepulver i en skål

Blend hytteost, æg og salt med en stavblænder i et blenderglas til hytteosten er helt blendet ud i æggene.

Tilsæt den smeltet smør til æggeblandingen (den må ikke være for varm) og blend det sammen

Så kommer du massen i en røreskål, få det hele med, brug evt. en dejskraber. Derefter tilsætter du pofiber blandingen lidt efter lidt mens du pisker det med en håndmixer, det skal være godt pisket så der ikke er tørre steder eller klumper

Derefter deler du dejen i 6, enten i en form eller i klatter på en bageplade, de kan dog flyde en lidt ud hvis du ikke bruger en form.

Jeg pensler dem med en æggeblomme rørt med et nip fløde og drysser dem med sesam

Bag dem ved 180 grader i 10-12 min, de skal give sig lidt når du trykker på dem.

Du kan opbevare dem på køl i en lille uges tid eller i fryseren…. de er nemme at varme enten i ovn eller i/på brødristeren…

I en bolle er der 114 Kcal, 1,9g kulhydrat, 7,6g protein, 8,5g fedt, 4,7g kostfibre

Håber du bliver lige så glad for denne opskrift som vi er, Velbekomme…

Denne opskrift indeholder Affiliate link…..

4 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.