Opskrifter

Mexikansk Taco Salat

Vi har altid spist en del tacos og tortillas, med en god blandet salat og en lækker krydret kødblanding . Det er nem og hurtig mad, og kan varieres både med salaten og med kødet.. Nu vi er på keto, så spiser vi det stadig ofte, bare uden tortilla og tacos, derfor jeg kalder den salat… Vi har denne gang valgt at der er både hakket oksekød og krydrede kyllingstykker da vi ikke kunne bestemme os. Hr Munk ønskede at kyllingekødet var mere cremet, så jeg kom 2 spsk neutral smøreost ved, og det var rigtig lækkert.

Jeg tager et stort fladt serveringsfad hvor jeg lægge de fintskårede grønsager på. Så man selv kan blande det man vil have og det ser indbydende ud.

Jeg fandt en købe salsa med lavt kulhydrats indhold så den fik vi til, gør det så nemt som muligt. Der kan købes salsa uden tilsat sukker, jeg fandt min i Netto..

Da det jo skal være keto venligt, har jeg skiftet tortilla chips og taco skaller ud med nogle lavet af ost. De er hurtigt lavet i ovnen, du kan variere med forskellige krydderier, og den ost du lige har, så der er nogen for enhver smag…

Til 4 personer skal du bruge

En omgang blandet salat, evt. salathoved, agurk, lidt tomat, champignon, radiser, peberfrugt, avocado og løg (pas på med avocado da der er 183 kcal og 6,5g kulhydrat i 100g avocado)

500 g hakket oksekød, ca 12%
2 fed hvidløg, hakket eller presset
evt 1 chili finhakket
og så skal du krydre kødet med en blanding af krydderier, du kan også komme friske i hvis du har det

I 100g oksekød er der 219 kcal, 26g protein, 2g kulhydrat og ca 12g fedt (afhænger af hvilken fedtprocent kød du bruger)

Du kan også lave det med kyllingstykker, som du krydrer som med den krydderblanding du bedst kan lide

I 100g kylling er der ca 133 kcal, 22g protein, 1g kulhydrat og 4,4g fedt

Vi bruger, paprika, spidskommen, cayenne peber, løgpulver hvidløgspulver og stødt koriander, og så smager vi det til med salt og peber

Steg kødet på panden og smag til med krydderier

Ostetacos ca 15 stk.

60 g revet gouda
60 g revet cheddar
60 g revet mozzarella,

Blandes og sættes i toppe på bageplader med bagepapir

I en ostetaco er der 42 kcal, 3,1g protein, 0,2g kulhydrat og 3,1g fedt

Derefter er det bare at gå til den, Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *