Keto venlig Rødkål
Så nærmer julen sig, så nu skal vi have gang i nogle flere lækre ketovenlige juleopskrifter. Den i får i dag er på Rødkål, da jeg lavede det da vi fik flæskestegs sandwich forleden. Vi har lavet det uden tilsat sukker eller sukker erstatninger, da vi synes det får en underlig kunstig smag med sødestoffer. Ved ikke om det er fordi det bliver kogt op, eller at det er sammen med syren i rødkålen der gør det, men vi kan bedst lide den uden sukker… Er man godt igang med keto tænker jeg faktisk ikke man mangler det søde, sådan er det her hjemme i hvert fald…
Men vil du gerne have det sødet så gør det når du smager til lige inden servering, så tænker jeg det bliver bedst….
Jeg købte en bøtte andefedt på frost i Bilka, da det ligesom hører til, og så kan det jo bruges til sovse og til at stege i til jul. Har prøvet at lave det uden andefedt, og den blev lidt tam og manglede dybde i smagen…
Jeg kan godt lide den lidt syrlige smag Ribs giver, men den ribs saft og gele man kan købe er der ret meget sukker i, så jeg valgte at lave noget selv. Jeg fandt Ribs, så jeg kogte dem ind, siede massen og kom et par spsk af dem i. Der er mange der kommer æblecider eddike i for at få syre, det er vi ikke så glade for. Så prøv dig frem hvis du ønsker det. Som jeg skriver i alle mine opskrifter kommer det så meget an på ens smagsløg, så du skal hele tiden smage til så du får det som du vil have det.
Jeg har valgt at komme lidt revet æble i og det var ikke meget det gav ekstra af kulhydrater pr 100 g, men du kan udelade det hvis du vil..
Til et stort glas skal du bruge:
ca 700g rødkål snittet
1/2 revet æble (ca. 70g, resten frøs jeg ned revet)
ca 40 g smør
ca 30 g andefedt
2-4 spsk. Ribssaft (eller 1/2 dl æblecider eddike)
evt et nip citronsaft hvis du synes det mangler det
salt og peber
Svits rødkål og revet æble i smør
Lad det simre ved svag/middel varme til det er blødt med lidt bid i (sådan kan vi bedst lide den, men prøv dig frem) det tager cirka 35-45 min
Smag det til med Ribs (eller eddike), salt, peber og evt citronsaft
Hvis du synes det skal være sødere så er det her du rører sødestof i og smager til
I 100g rødkål er der: 97 kcal, 1,7g protein, 5g kulhydrat, 7,5 g fedt og 1,8g kostfibre