Opskrifter

Spinat lakse roulade

Dette er en jeg har lavet med jævne mellemrum i en del år, også før keto. Den tager ikke ret lang tid at lave og gør sig godt på et frokostbord eller til tapas. Du kan lave den lidt i forvejen og så bare skære den ud inden servering, eller lade gæsterne selv skære.

Man kan lave den med den fyld man kan lide, tænker også tun ville virke her, men vi laver den meget traditionelt med laks, smøreost og salat i.

Ofte tager jeg den nemme løsning med en købt smøreost, men har man lyst kan man sagtens selv røre en sammen med de krydderurter man godt kan lide..

Til en Roulade der giver ca 16 styk skal du bruge:

Bund:
450 g spinat fra frost
3  Æg
salt og peber
2 spsk piskefløde

Tænd ovnen på 200 grader

Tø spinaten helt, pres al væske ud af den

Del æg i blommer og hvider

Pisk spinaten sammen med æggeblommerne og fløde

Pisk hviderne stive med et nip salt

Vend hviderne forsigtigt i og smag det til med salt og peber

Fordel den på en bageplade med bagepapir så den er helt jævn og bag den midt i ovnen i ca 12-14 min til den er fast, men den må ikke virke tør

Lad den køle på bagepapiret på en rist, læg et fugtigt klæde over så den beholder sin blødhed så den kan rulles

Fyld:
150 grøget laks i skiver
100 g pikant flødeost, eller en neutral du selv har rørt sammen
50 g salat,jeg kan godt lide rucola og hjertesalat, men brug det der er din favorit

Skær bunden til, jeg bruger en pizzaskærer, læg den på et par stykker film og smør osten på bunden og læg laks og din valgte salat på, rul den sammen og pak den ind i filmen, sæt den på køl, gerne et par timer 

Når du skal anrette piller du filmen af, skærer den i skiver og du kan evt drysse snittede forårsløg på, det pynter og smager lækkert til

Velbekomme

I 100g Lakse Roulade er der 97 kcal, 7,2g protein, 1,2g kulhydrat, 6,9g fedt og 1,1g kostfibre

2 Comments

  • vibeke

    Hej, sikke lækre opskrifter du har. først set dem idag.
    er du sød at fortælle mig, hvad jeg kan erstatte flødeost og andet ost med i dine KETO opskrifter.
    jeg kan ikke tåle ost, godt tåle mælk og fløde, men ingen former for ost.
    mon du kan hjælpe mig?
    mvh
    vibeke

    • Fru Munk

      Hej, Tak for de fine ord 🙂
      Må desværre være dig et svar skyldig med hvad du kan erstatte osten med.. Kan du ikke tåle laktosefri ost evt? De vil være mit bedste bud…
      Mvh Fru Munk

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *