Brændende kærlighed keto style
Som barn fik vi tit brændende kærlighed, og min favorit spise var en god hjemmelavet kartoffelmos med smør og fløde. Men på keto er kartofler no go pga. stivelse så vi laver den med blomkål, og det er også rigtig lækkert. Som barn kom min far pølsestykker i og det kan man også hvis man vil, der er det vigtigt man læser indholds fortegnelsen så man får nogle pølser med lavt kulhydrat indhold, det kan nemlig svinge meget, så se jer for.. Nogle kommer stadig hvedemel i, også hos en rigtig slagter så spørg altid hvis du vil undgå det. Havde egentlig bestemt mig for at der ikke skulle pølser på, Men Hr Munk mente det hørte til, så han fik pølser på…. De er ikke talt med i den endelige energi udregning forneden…
Her har jeg igen brugt min elskede Thermomixer, og selv om det er noget af en udskrivning, så kan den bare så mange forskellige ting, at jeg nødigt vil undvære den i mit køkken….. Nu siger jeg min Thermomixer, men det er faktisk Hr Munk der oftest betjener den, og kan man få sin bedre halvdel med i køkkenet er det vel en god ting… Du kan købe den her Vi har TM6, (den var nemlig på bud da vi købte den) men man kan jo også vælge TM5, der er lidt billigere..
Til 3 voksne eller 2 voksne og 2 mindre børn skal du bruge:
300 g bacontern
250 g champignon i skiver
50 g løg i skiver
Steg bacon til det begynder at få lidt stegeskorpe
Tilsæt løg og champignon og steg det færdigt
Imens bacon steger sætter du blomkålen over så den kan koge mør
800 g blomkål, dansk
1 tsk salt
50 g philadelphia Classic, naturel
35 g smør, øko, Harmonie
salt og friskkværnet peber
Kog blomkål i saltet vand til det er godt mør, kom det i en si og pres vandet fra med en ske, dette er vigtigt ellers bliver mosen vandet
Kom blomkålen i en blender og blend blomkålen godt med smør og philadelphia osten, Thermomix’eren kan holde mosen varm og det er et plus….
Smag til med salt og peber, hvis du vil have mosen tyndere eller mere cremet tilsæt en slat fløde, men gør det lidt af gangen, der skal ikke meget til..
30 g smør smeltes til smørsovs
Kom bacon blandingen på toppen og afslut med en spsk. smørsovs
I 1/3 af opskriften er der 581 kcal, 22g protein, 9,4g kulhydrat, 50g fedt og 8,2g kostfibre
velbekomme
Denne opskrift indeholder affiliates link