Morfars Millionbøf Keto Style
Denne ret lavede min far tit da jeg var barn, så grundopskriften er hans, vi har dog udviklet den lidt så den passer til vores smagsløg samt er keto venlig. Vores er godt krydret, så måske du skal prøve dig frem med paprika og chili, så den ikke bliver for stærk.
Det er en nem ret som de fleste kan lide, og med ingredienser man oftest har på lager. Denne opskrift er til 3 voksne, men man kan jo lave en dobbelt portion så man har til frokost, (eller morgenmad) Den bliver kun bedre af, at stå natten over i køleskabet.
Vi fik altid kartoffelmos til, denne har vi dog skiftet ud med den lækre cremet Blomkål/Broccoli mos
Til sovsen skal du bruge
25 g smør,
1 rød, frisk chili
10 g hvidløg
35 g løg
170 g champignon,
1 spsk. tomatpuré
2 x 1 terning oksebouillon,
2 dl vand
1 spsk. paprika
50 g Philadelphia Classic
5 spsk. piskefløde, 38%
500 g hakket oksekød med ca. 12 % fedt
Salt og peber
Jeg bruger en Sauterpande, den synes jeg er bedst når man skal koge væske fra, pga. den store overflade
Hvidløg, løg og chilli hakkes og svitses i smør, det er vigtigt at svitse chilien i smør, for at frigive olierne og dermed den gode smag.
Champignon hakkes fint, (hvis man ikke kan lide at tygge i stykkerne) tilsættes og svitses med
Kød tilsættes og brunes med paprika, og lidt salt og peber
Puré røres i og vand med opløst bouillon terning, kommes i
Kom Philadelphia i og rør det stille i, det kan tage lidt tid men bare rør og så samler det sig
Så kommer du fløde i, og rører det godt sammen
Så skal du lad sovsen koge lidt ind så den bliver lækker tyk, det tager ca. 20 min, det er ikke nødvendigt med jævning, det gør osten for dig
Og så er den klar, ønsker man den mere sovset så brug 3 dl vand i steder for 2, eller lad være med at koge den så længe. Vi kan godt lide den ikke er for sovset og vandet.
Velbekomme
KETO, simpel mad på den fede måde
Næringsindhold pr. 100g: 224 kcal, 17g protein, 3,4g kulhydrat, 16g fedt, 0,8g kostfibre