Opskrifter

Svensk pølseret med glaskål

Svensk pølseret er en ret Emma har elsket, fra hun var helt lille, (tror ikke hun synes jeg skal dele billedet hvor hun er smurt ind i det, men i kan nok godt forestille jer det 😉 )

Da jeg fornyelig opdagede glaskål og alle dens fantastiske egenskaber tænkte jeg straks, at svensk pølseret var retten jeg skulle starte med. Den var så vellykket og det smagte så lækkert. Denne opskrift er nok bedst at fordoble, der var lige til 3 voksne i denne portion, og det er en der sagtens kan genvarmes eller bruges som madpakke….

Du skal bruge:

600g glaskål

5 grill pølser med lavt kulhydrat indhold

Purløg til at drysse over

25 g smør til at stege i
2 fed hvidløg, presset eller hakket
lille rødløg, hakket
25 g tomatpure
5-6 spsk piskefløde
1 tsk paprika, eller mere hvis det skal være lidt stærkt…
salt og peber
evt lidt vand hvis du synes det mangler lidt væske

Sådan gør du:

Skræl glaskålen og skær den ud i lige stor stykker, kog den i saltet vand i 15 min, hæld det i en si og lad den dryppe af. Jeg hælder koldt vand over for at stoppe tilberedningen.

Lad det køle af, gerne i køleskabet til du skal bruge den

Skær pølserne i skiver og steg dem på panden i lidt smør, kom dem i en skål og stil den til side.

Svits hvidløg og løg i resten af smørret

Tilsæt pølser, glaskål, paprika og salt og steg det til glaskålen får lidt stegeskorpe

Kom pure og fløde i og vend det forsigtigt i, kom lidt vand ved hvis det mangler lidt sovs, smag det til med paprika, salt og peber

Steg det ved middelvarme til glaskålen har den konsistens du ønsker

Server det med purløg på toppen, velbekomme

I 100 g svensk pølseret er der: 152 kcal, 5,2g protein, 4,1g kulhydrat, 12 g fedt og 2,8g kostfibre

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *